Leverandør til det Jazz-elskende danske folk!

Sir Horstmanns Jazzband

Bandets medlemmer

Her følger en præsentation af bandets medlemmer, som ud over grundstammen også tæller et par stykker med fast tilknytning til bandet

Sir Gottfried "Gøje" Horstmann, klarinet.

Orkestrets kapelmester, Klarinetist og musikalske drivkraft. Initiativtager til dannelsen af bandet. Har over 50 års erfaring med jazz og finder størsteparten af orkestrets repertoire. Initiativtager til dannelsen af bandet. Hans altid gode humør smitter voldsomt af på klarinetspillet, især under udførelse af diverse soli.

Erik Kryhlmand, banjo, vokal.

Bandets formand og banjospiller. Startede først med jazz ved bandets opstart i 1991, men har siden udviklet sig til en habil banjospiller. Er tillige en fremragende vokalist, hvilket efterhånden høres på flere og flere af numrene i bandets repetoire.

Peer Winge, trompet, vokal.

Bandets nyeste medlem med meget stor erfaring. Startede som 11-årig i FDF, og begyndte at interessere sig for Jazzen i soldatertiden. Har grundlagt flere jazzbands, heriblandt det hedengangne Pee Wee Nilsons Jazzband samt Fredericia Bigband, hvor han stadig er aktiv trompetist. Peers altid gode humør når altid langt ud over scenekanten og er medvirkende til den gode stemning hvergang vi optræder. Peer lægger desuden vokal til de fleste numre.

Henrik Langendorf, trombone.

Bandets basunist og lydmand. Henrik lægger en god solid bund i bandets blæsertrio, og er desuden den mest kompetente til at sørge for ren vellyd på anlægget, når vi er ude og spille. Henrik startede ligeledes først med jazz i 1991, men havde også spillet i Brassband forinden.

Willy Vendelbo Jensen, bas.

Willy startede med at spille el-bas ved bandets start, og efter pres fra adskillige bandmedlemmer blev el-bassen skiftet ud med en kontrabas, som jo er væsentlig sværere at håndtere. Willy er dog en slider, og ved megen hjemmearbejde fik han det lært på rekordtid, og lægger nu en god bund i såvel hurtige som langsomme numre.

Jørn Jensen, piano.

Bandets pianist. Har manifesteret sig som en af de bærende kræfter i bandet, hvilket især kommer til udtryk i  en langsom blues. Jørn har en lang jazz-karriere bag sig, og har gennem en lang årrække passet tangenterne i Syd-band.

Erling Kristmundsson, trommer.

Orkestrets slagkraftige islænding bag trommerne. Holder rytmegruppen i et jerngreb, men er samtidig god til at følge bandet når f. eks. en solist roder sig ud i noget vildt. Mestrer kunsten at spille svagt på et trommesæt til fulde, men er også parat til at gi' den en på kassen når det kræves.

Per Gejl Jørgensen, trombone, vokal.

Orkestrets 2. basunist. Per er kendt i orkestrekredse i det sønderjyske, både som basunist og komponist. Per er ligeledes startet i brassband-kredse, men er i dag både kendt som orkesterleder  og basunist i forskellige sammenhænge. Per står ligeledes for teknikken når Henrik ikke er med. Ud over det musiske er det også Per som står får driften af orkestrets hjemmeside.

Jan Klinksgaard, banjo, guitar.

Orkestrets 2. banjospiller. Jan har manifesteret sig som en af de helt tunge drenge indenfor jazzen i Sønderjylland. Jan har spillet i mange forskellige bands, både som fast medlem og som assistent. Jans erfaring giver ro i enhver rytmegruppe og når banjoen af og til udskiftes med guitaren finder Jan en klang, der er helt hans egen