Formand Erik Kryhlmand,

Banjo, vokal.

Orkestrets kapelmester, Klarinetist og musikalske drivkraft, og initiativtager til dannelsen af bandet i 1991. Under mottoet “det skal swinge” har Gøje med sikker hånd styret orkestrets musikalske udvikling lige siden starten og finder størsteparten af orkestrets repertoire.

Hans gode humør smitter af på klarinetspillet, især under udførelse af soloer i en perlerække af jazzens største glansnumre.

Gøje har over 50 års erfaring med jazz, han fortæller om sin musikalske karriere:

“Jeg købte min første klarinet for mine konfirmationspenge, da jeg var 14 år. Allerede dengang var jeg vild med jazz, og i starten var det især de engelske revival bands, der var i fokus, herunder Chris barber og Humphrey Littleton. Klarinettisten Monty Sunshine var et idol, og senere var det de originale New Orleans klarinettister jeg lyttede til, bl.a. George Lewis.

Allerede i skoletiden i Haderslev dannede vi det første lille jazzband, som senere blev udvidet og kom til at hedde Nick’s Stompers. Vi spillede rundt omkring i jazzklubber mv. indtil orkesteret blev opløst ca. 1963, da flere flyttede fra byen..

Herefter holdt jeg en lang pause, før jeg begyndte i SH jazzband i 1991. Dengang var jeg vild med jazz, og i starten var det især de engelske revival bands, der var i fokus, herunder Chris barber og Humphrey Littleton. Klarinettisten Monty Sunshine var et idol, og senere var det de originale New Orleans klarinettister jeg lyttede til, bl.a. George Lewis”.

Da Erik aldrig havde beskæftiget sig med jazz før orkestrets start var han det naturlige valg til embedet som formand ved orkestrets start i 1991. Da han nu var igang kunne han lige så godt varetage hvervet som kasserer, hvilket gjorde beslutningsprocessen betydeligt mere effektiv. Det gik så godt at han blev på posten de næste 26 år, og nu har erhvervet retten til at bære titlen på livstid - selvom andre nu skal udføre arbejdet. Som orkestrets Nestor vil Eriks ord altid have ekstra vægt.

Samtidig fik Erik udviklet sig som til en habil banjospiller. Og det blev selvfølgelig ikke ved det, hvem husker ikke når Erik ruller sig ud i et af sine uforglemmelige vokale glansnumre?

Med Willy er bunden nået i orkestret - på bedste vis naturligvis. En solid bund med rytmisk drive er en forudsætning for ethvert jazzorkester, og det leverer Willy!

Willy går heller ikke af vejen for en rigtig bas-solo. Og så har Willy givet walking-bass en helt ny betydning idet han har opfundet en helt særlig teknik til at gå med bassen samtidig med at han spiller på den - ikke mindre end en verdenssensation!

WIlly havde spillet elbas i 60’erne i et pigtrådsorkester, men lagde efter nogle år bassen på hylden. Ved mødet med gutterne fra SH’s jazzband blev elbassen igen fundet frem efter ca. tyve års pause. Willy startede med at spille el-bas ved bandets start, og efter pres fra adskillige bandmedlemmer blev el-bassen skiftet ud med en kontrabas, som jo er væsentlig sværere at håndtere. Willy er dog en slider, og ved megen hjemmearbejde fik han det lært på rekordtid, og lægger nu en god bund i såvel hurtige som langsomme numre.

Per har egentlig været tilknyttet SH-Jazzband lige fra starten, men de første mange år var det en lidt løsere tilknytning som 2. basun, men nu er han vores faste mand på træk. I dag er Per orkestrets booker og kan kontaktes vedrørende ønsker om optræden. Ligeledes Per står for teknikken sammen med Ivan. Ud over det musiske har Per svært ved at tie mellem numrene, derfor kan lige så godt få lov til at introducere numrene

Per er altid god for en rigtig tailgate-basun i bunden af blæser gruppen, med masser af glisader og alt hvad dertil hører. Han tager gerne en fræk improvisations solo så ofte som muligt. Samtidig går han aldrig af vejen for at synge med sin karakteristiske sprøde jazz-stemme. Dog kan hans hang til tyske schlagere tage lidt overhånd. 

Pers musikalske hjerte banker især for ‘de gode gamle’ fra før jazzen blev opfundet - ja han prøver så vidt muligt at undgå den moderne jazz efter 1917.

Per trådte sine musikalske barnesko i brassband-kredse, men er i dag både kendt som basunist, orkesterleder  og og komponist i forskellige sammenhænge i det sønderjyske, foruden jazzen det gået ud over Brandværn og FDF’ere m.fl.

Orkestrets slagkraftige islænding bag trommerne. Holder rytmegruppen i et jerngreb, men er samtidig god til at følge bandet når f. eks. en solist roder sig ud i noget vildt. Mestrer kunsten at spille svagt på et trommesæt til fulde, men er også parat til at gi' den en på kassen når det kræves.

Når Jørn ikke er optaget af det betroede hverv at sørge for medlemmernes væskeballance ved prøverne, eller det noget mindre krævende opgaver som kasserer, er han orkestrets hårdt arbejdende akkordarbejder. Jørn har i mere end 20 år i orkestret manifesteret sig som en af de bærende kræfter i bandet, hvilket især kommer til udtryk i  en langsom blues. Men Jørn er altid god for en spændende og veludført improvisation i et hvilket som helst tempo og stil.

Jørn har en lang jazz-karriere bag sig, og har gennem en lang årrække passet tangenterne i Syd-band.

Jan kom med på et sidste øjebliks afbud på SH Jazzbands tur til Frankrig i 2009, og er ligesom bare blevet hængende lige siden – og det er vi jo i grunden glad for. 

Med sit stilsikre banjospil og sprøde guitarklange er Jan en væsentlig del af SU jazzbands klangbund.

Jans musikalske karriere begyndte på Egernsund skole, da han ni år gammel modtog sin første undervisning på blokfløjte. Han fik lært lidt noder, hvilket han stadig praler med at kunne huske. Et par år senere begyndte han at spille mandolin hos tante Marie Høj i Baptistkirken i Egernsund. Han fik her lært at stemme et instrument.

Jan arvede sin storebrors lille tenor banjo, og interessen for jazz musik blev grundlagt via Papa Bues Viking Jazzband og ikke mindst Bjarne Liller på banjo. I 1962 Var Jan med til at grundlægge Sibbes Cotton Pickers, som på den tid var det helt store på Broager Land. Efterhånden som de lidt ældre medlemmer orkestret måtte en tur i Kongens klær´, slog Jan sig i stedet på dansemusik - nu som trommeslager. Fra 1966-68 huseret Jan i Vejles jazz liv igen som banjo spiller, men de følgende år spillede han primært trommer. I slutningen af 70’erne var Jan med til at stifte et swing band kaldet Rudi Svingtet - stadig som trommeslager, og nogle år senere et nyt jazzband i Sønderborg, Jazz Såmen. I 1994 kunne man første gang høre Jan spille banjo med Hans Jørn Wolff All stars Jazzband, som han spillede med næste næsten 20 år.

Ivan er det nyeste medlem af SH jazzband. Han kom med i orkestret ved årsskiftet 2017/18 som trompetist og lejlighedsvis sanger. Det har desværre ikke helt kunnet undgås, at han også har lavet nogle arrangementer.

Da Ivan første gang trådte ind i vort øvelokale, var overraskelsen ganske stor, for vi kendte ham jo allesammen godt, som vores lydmand fra spillestedet Hagges på Tønder Festivalen.

Ivans spillestil er karakteriseret ved en varm, rund og fyldig klang, kombineret med solid teknik, der bærer tydeligt præg af stor erfaring fra næsten alle musikalske genre og stilarter - han kan endda læse noder, men spiller som regel noget helt andet. I soloer kan man risikere en “crazy Ivan”. Da vi opdagede hans fortid som ‘gelænder drossel’ (kirkesanger) lokkede vi ham til mikrofonen. Resultatet er, at man kan høre Ivans lyse lyriske baryton stemme croone på en del af orkestrets numre, især ballader og traditionelle religiøse salmer.

Ivan har vist nok studeret musik og en hel masse andet i sine unge dage, derfor denne advarsel: Han mener selv han ved alt, der er værd at vide om musik (historie og meget andet). Han har bl.a. skrevet flere afhandlinger om jazz m.m. men spørg ham endelig ikke om noget, han kan blive ved i det uendelige med at kloge sig.